Henrik Ibsens skrifter

Forhaabentlig har De nu for længe siden modtaget ​Svar fra Bjørnson. ​Deres Brev var temmelig gammelt da det kom mig ihænde herude; men ​jeg skrev strax till Bjørnson, og omendskjønt jeg maa befrygte at mit Brev først ​traf ham i Stokholm, saa har han dog nu havt Betænkningstid nok. ​Uvissheden af hans egen fremtidige Stilling ved Theatret har sikkert været Grunden till hans Taushed.

Men hvordan end Udfaldet bliver, saa har De ingen Rett till at sige at det er Deres hele Fremtid det her gjælder. Nej, kjære Grieg, Deres Fremtid er dog noget mere og bedre end ​Kapelmesterposten, det vilde være utaknemmeligt af Dem, at skatte de Evner, De har faaet, efter en saa liden Maalestok men jeg skjønner jo nok hvorledes De igrunden mener det.

At jeg kort men godt har talt Deres Sag og sagt Bjørnson hvad De er, beder jeg Dem være forvisset om. Nu antager jeg at ​Theaterstriden snart jævner sig, og da haaber jeg ogsaa at erfare Deres Ansættelse. Bær intet Nag till Bjørnson; jeg er viss paa at han ikke er imod Dem. Skriv ham endnu engang till hvis det behøves; sig ham at han skal lade Dem faa Posten; sig ham at De har Rett till den; gjør ham ansvarlig, hvis han vægrer sig; og virker det altsammen ikke, saa skal De i Deres musikalske Gjærning vise hvor daarligt man har handlet og da vil det hele kun dreje sig om en Oppsættelse af Tidspunktet, intet videre. Blot ikke forknytt; det har De hverken Aarsag eller Rett till at være. – Lev vel; min Kone beder mig hilse, og tag ligeledes mange Hilsener fra Deres hengivne